Home » Hus og have » New York

New York

New York

Siden jeg engang i 2000’erne begyndte at se den, vel nok, verdens kendte serie, Sex and The City, har jeg syntes, at New York virker som en fantastisk og dragende by. Da Alicia Keys og Jay-Z senere hen lavede deres storhittende sang, Empire State of Mind, blev jeg ikke mindre draget af byen. Særligt i denne sang synes jeg virkelig, at man kan fornemme ‘The spirit of the big apple’.

Sangen er, udover at være rigtig god, også enormt deskriptiv i sine versefødder, og man får således virkelig følelsen af, at man sidder til en Yankees-kamp, eller går sig en tur i Central Park med de smukke høje skyskrabere, knejsende omkring sig uden for parken.

Derudover er der også hele yuppie-tiden i 1980’ernes New York. Også den side af New York gad jeg godt have oplevet, fordi det på mange måder må have været noget helt specielt. Så ganske moderne, men dog stadig før al den teknologi, som definerer os i dag.